fbpx
Tilbage

Handimobil Sjælland flytter i nye lokaler i Ishøj

Efter mere end 11 år på Park Allé 289 G i Brøndby, rykker Handimobil Sjælland 7 km vest på – til Ishøj – og udvider faciliteterne til det dobbelte, i DK's nu største center for Handicapbiler & Institutionsbusser.

Lidt nyt, lidt gammelt, noget lånt og noget blåt.
Der er ganske vist ikke tale om et bryllup, men man kan alligevel godt sige, at Handimobil og Region Sjælland smedes tættere sammen, når vi d. 22.03.2021 skifter rammerne ud med nye, moderne produktions-, salgs- og værkstedsfaciliteter samt udstilling på Baldersbækvej 8M i Ishøj.

Med vores nye domicil på Sjælland tager vi hul på en ny og spændende fremtid, får dobbelt så meget plads og mulighed for at udvikle os endnu mere. Domicilet repræsenterer i høj grad den moderne virksomhed, vi med tiden er blevet.

I forbindelse med indretningen af lokalerne er der tænkt meget over arbejdsglæde og brugeroplevelse. Vi ønsker, at kundeoplevelsen skal være i absolut centrum og har især fokuseret på at udvide vores udstilling betydeligt. Borger, sagsbehandler og ergoterapeut skal fremover kunne afprøve et bredt og alsidigt udvalg af både bilmodeller og -indretninger. Investeringsmæssigt har vi også prioriteret at skabe rum og lokaler, der indbyder til dialog og samarbejde.

Flytningen glæder General Manager Nicolai Hamburger, der ser begejstret mod fremtiden for Handimobil.

“Handimobils spændende rejse fortsætter, og som et naturligt led i den udvikling har vi valgt at udvide forretningen. Sjælland har vokseværk, og vi skal vokse med. Vi har mange spændende ting i vente. Og vi glæder os til jeres besøg i de nye rammer,” slutter han.

Handimobil Sjælland får hele 2.450 lækre & nyrenoverede kvadratmeter at boltre sig på og det giver ekstra gode vilkår til både salg, værksted & udstilling, påpeger Nicolai Hamburger.

Yderligere info:
Marketingsansvarlig Anne Hundborg, anne@handimobil.dk tlf. 92 92 14 54
General Manager Nicolai Hamburger, nha@handimobil.dk tlf. 29 68 66 02